Der er god evidens for at træning er godt, når man har længerevarende og kroniske smerter. Men det er også vigtigt at træningen ikke påvirker dine smerter så meget, at de øges over tid, så du mister lysten til at træne.
Derfor underviser jeg i skånsom og gradueret træning.
Ved at øge din muskelstyrke, særligt omkring de stabiliserende muskler, samt øge bevægeligheden i dine led, arbejder vi på at stabilisere din krop, så du kan bevæge dig mere frit. Samtidig har jeg fokus på dit åndedræt, som skaber et godt fundament for bedre bevægelser. Du arbejder dig væk fra de gamle vaner, hvor du belaster enkelte led for meget, og henimod en bedre fordeling, hvor du belaster leddene mere hensigtsmæssigt. Det kan i sig selv give en stor smertelindring. Derudover sættes kroppens eget smertedæmpende system i gang, når du træner og er fysisk aktiv.
Du kan både træne på hold og modtage ene-undervisning.
På Pilates Basis forløbene træner du sammen med 5 til 6 andre deltagere. Du bliver korrigeret og guidet personligt, så øvelserne udføres korrekt, og du kan føle dig tryg. Her er også plads til du kan tage de pauser, som du måtte have har brug for.